Vi søger vikarer, der kan skabe trygge rammer for vores ældre borgere
SSH eller SSA med erfaring indenfor pleje/omsorg til kommunens interne vikarkorps
Vil du være en del af vores korps af fagligt dygtige medarbejdere, der kan dække vagter i hjemmeplejen eller i plejeboliger dag, aften eller nat, når det faste personale har ferie eller er syge?
Vikarkorpset blev oprettet i 2008 og dækker behov for afløsere på kommunens 6 plejecentre, 1 rehabiliteringscenter og i hjemmeplejen i de 4 bysamfund. Mødested kan derfor variere, alt efter hvor mange centre du ønsker tilknytning til.
Vi har et online bookingsystem, som kan bruges på Smartphone.
Ved udekørende dagvagter må du være indstillet på at cykle rundt.
Ved udekørende aften-og nattevagter stilles der bil til rådighed.
Alle steder arbejdes der rehabiliterende og efter fælles mål. Dit arbejde er at yde en høj kvalitet af pleje og praktisk bistand ud fra kommunens kvalitetsstandarder, og er du SSA skal du også hjælpe med enkelte sygeplejefaglige opgaver.
Du skal være uddannet SSH eller SSA og have erfaring fra hjemmepleje eller plejecenter, og vi forventer at du er stabil, fleksibel og imødekommende, da du som vikar vil møde mange forskellige borgere, kolleger og arbejdspladser. Det er derfor også vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og er ansvarsfuld og kan tage fat, uanset hvor du møder på vagt.
Vikarkorpset holder til på Pleje-og aktivitetscenter Mergeltoften i Nivå, og har for tiden ca. 200 medarbejdere, hvoraf nogen har mange og andre har få vagter på en måned.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Du aflønnes efter overenskomst med FOA og derudover gives et vikartillæg pr. time.
Hvis du vil vide mere så ring til gruppeleder René Nielsen på tlf. 7256 2824.