Kom og bliv min SOSU kollega i Fredensborg Kommune
Kom og bliv vores kollega i hjemmeplejen
Om dig og vikar jobbet
Du skal være uddannet SSH eller SSA og have mindst 1 års erfaring. Vi forventer at du er stabil, fleksibel og imødekommende, da du som vikar vil møde mange forskellige borgere, kolleger og arbejdspladser.
Det er også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og er ansvarsfuld og kan tage fat, uanset hvor du møder på vagt.
Du modtager en SMS fra vores bookingsystem, når der er en ledig vagt. På udekørende dagvagter må du være indstillet på at cykle rundt, mens der ved udekørende aften-og nattevagter stilles bil til rådighed.
Dine opgaver
Dit arbejde er at yde en høj kvalitet af pleje og praktisk bistand ud fra kommunens kvalitetsstandarder, og er du SSA skal du også hjælpe med enkelte sygeplejefaglige opgaver. Alle steder arbejdes der rehabiliterende og efter fælles mål.
Din løn
Du aflønnes efter FOA overenskomst og derudover gives et vikartillæg på 20 kr. pr. time.
Om vikarkorpset
Vikarkorpset holder til på Pleje-og Aktivitetscenter Mergeltoften i Nivå, og har for tiden ca. 70 medarbejdere, hvor nogen har mange og andre har få vagter på en måned.
Vikarkorpset dækker behovet for afløsere på kommunens seks plejecentre og hjemmepleje i de 4 bysamfund Kokkedal, Nivå, Humlebæk og Fredensborg.
Mødested kan derfor variere, alt efter hvor mange plejecentre, som du ønsker tilknytning til.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Lis Rutkjær på tlf. 72 56 57 47