Sygeplejerske til Kokkedal hjemmepleje

Sygeplejerske til Kokkedal hjemmepleje

En spændende arbejdsplads i udvikling 

Bruger du din faglighed til at inddrage borgerens ressourcer? Formidler du viden og kompetencer til dine kollegaer til gavn for borgeren? 

Hvis ja, så vil vi med glæde høre fra dig!

 

I hjemmeplejen i Fredensborg kommune, i Kokkedal, søger vi en sygeplejerske, der værdsætter opgaver tæt på borgeren i sygeplejeklinikken og i borgerens eget hjem. 

Du er en sygeplejerske, som ønsker at udvikle din faglighed i samarbejde med engagerede kollegaer. Du får mulighed for at blive udfordret med alsidige arbejdsopgaver og tænke innovativt i opgaveløsningen.

Stillingen er på 33 t/ugentligt i dagvagt med weekendvagt hver 4. weekend.

Hvem er vi?

Kokkedalgruppen består af social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedarbejder, husassistent, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, der til sammen har en bred klinisk erfaring. Vi arbejder ud fra borgerperspektivet og gør os umage for at arbejde tværfagligt. Vi har dagligt koordinering og triage møder i teams så vi sammen styrker vores fokus på rehabilitering og tidlig opsporing.

Vi dokumenterer i Nexus samt bruger tablet og smartphone som redskaber i vores sygepleje. Derudover anvender vi virtuel hjemmepleje, som vi udvikler yderligere i sygeplejen i fremtiden. I hverdagen er vi mellem 2 og 4 sygeplejersker på arbejde og vi har cykler og biler til rådighed. 

I Fredensborg kommune er sygeplejerskerne selvvisiterende.

Vi er en harmonisk sygepleje gruppe, som hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer konstruktivt. 

I Kokkedalgruppen er vores væsentligste mission at: 

  • støtte borgere til at leve et liv med størst mulig selvbestemmelse og selvstændighed
  • forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser 

 

Fredensborg kommunes ledetråde afspejler følgende fokusområder i vores daglige arbejde i Kokkedalgruppen:

  • Sammenhængskraft på tværs af faggrupperne i hjemmeplejen
  • Bæredygtighed i arbejdsgangene –gode ideer deles
  • Et motiverende fællesskab for faglig udvikling som grundsten til engagement og arbejdsglæde 

 

Typiske arbejdsopgaver i Kokkedalgruppen  

  • Mødeleder ved koordinering og triage møder 
  • Levere sygepleje, omsorg og pleje til borgere med komplekse sygeplejeopgaver
  • Kvalitetssikre plejeforløb for borgere fx ved akut opstået sygdom, palliativ pleje, sårbehandling, smertebehandling, procedure omkring indlæggelser og udskrivelser og særligt komplekse forløb
  • Vejledning og undervisning af dine kollegaer i forbindelse med de sygeplejefaglige udfordringer som er aktuelle eller som du har særlig ekspertise i

 

Vi ønsker os en sygeplejerske som synes det lyder spændende at:

  • Yde sygepleje til ældre borgere i primær sektor
  • Tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje af bedste kvalitet i samarbejde med andre faggrupper
  • Gå forrest med god praksis for dokumentation, samt understøtte andre faggruppers kompetence i dokumentation og triagering
  • Samarbejde med mange forskellige kollegaer både til planlagte og mere akutte opgaver
  • Dokumentation i Nexus

 

Vi tilbyder 

  • En hjemmeplejegruppe med god energi og fokus på trivsel for både borgere og medarbejdere
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Positive, imødekommende og dygtige kollegaer. Spændende og udfordrende opgaver, hvor to dage sjældent er ens
  • Mulighed for at sætte dit præg på sygeplejen
  • Sygeplejefaglig sparring 
  • Med indflydelse 

 

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte områdeleder Agnethe Søgaard 72 56 58 75

Ansøgningsfrist: 13.05.24

Start 01.07.24 eller efter aftale 

Ansættelsessamtaler holdes: løbende ansættelsessamtaler

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.                   

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Agnethe Søgaard Gruppeleder +45 24 60 26 37 +45 72 56 58 75
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingstype: Fuldtid
Fredensborg Kommune
Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
tlf. +45 72 56 50 00
CVR 29188335
Powered by Emply