SSP Konsulent

 

Vil du gøre en forskel for udsatte børn og unge og være med til at forebygge kriminalitet? Så har du nu chancen for at blive en del af SSP-teamet i Fredensborg Kommune!


Vi har samlet uddannelsesvejledning og SSP-indsats i ét team. Lige nu søger vi en kollega, som har lyst til at gøre en forskel for udsatte unge mellem 10 og 25 år og arbejde med kriminalitetsforebyggende indsatser, social trivsel og relations arbejde ift. målgruppen. 

Om stillingen

Du vil være tilknyttet ét lokalområde samt løse opgaver på tværs af kommunen.

Størstedelen af din tid vil gå med: 

  • Individuelle SSP forløb med børn og unge
  • Tæt samarbejde med den lokale folkeskole i lokalområdet, du er tilknyttet
  • Tryghedsskabende gadeplansarbejde
  • Tæt samarbejde med børne- og ungeteam, klubberne, politi samt pleje af netværk i lokalområdet fx butikker, foreninger mv.
  • Udvikle og gennemføre forebyggende undervisning i fx digital dannelse, konflikthåndtering, ungdomsliv i samarbejde med dine kolleger
  • Deltage i og gennemføre forældremøder
  • Deltage i strukturerede bekymringssamtaler med politiet
  • Konfliktmægling- og håndtering samt udbrede kendskabet til konfliktmægling i kommunens skoler

Som SSP-konsulent er dit arbejde afvekslende, og du formår at løse mange forskelligartede opgaver i tæt dialog med dit team. Du har først og fremmest stor motivation for det opsøgende og pædagogiske arbejde med de unge, samtidig med at du kan lide at nørde ned i oplæg, søge ny viden om det kriminalitetsforebyggende arbejde og ikke mindst samarbejde med mange forskellige aktører på området. 

Hvem er du?

  • Du har solid erfaring med relations arbejde og gadeplansarbejde
  • Du har erfaring med forebyggende indsatser for unge i tværfaglige samarbejder
  • Du er faglig funderet med en socialfaglig baggrund fx. som socialpædagog el.lign., og hvis vi er rigtig heldige, har du også en kriminologisk baggrund. 
  • Du trives med skæve arbejdstider og med at være ”ude i marken” 
  • Du evner og finder interesse i at facilitere oplæg og dialogmøder med børn, unge og forældre
  • Du er udprægede teamplayer, og kan balancere mellem at være selvstændig konsulent i egne opgaver/lokalområde og indgå i tæt teamsamarbejde og makkerskaber
  • Du har gode kommunikative evner, mundtligt og skriftlig samt være systematisk i journaliseringsarbejdet
  • Du har kørekort

Du vil blive den femte SSP-konsulent i et team, præget af et højt fagligt niveau og et tæt samarbejde i et godt kollegialt fællesskab og med gode udviklingsmuligheder. 

Interesseret?

Ønsker du at høre mere om jobbet, så kontakt teamleder Birgitte Degnegaard på telefon 23 28 69 37 eller SSP-koordinator Christina Burrild på telefon 21 14 02 49.

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i principperne om Ny Løn. Du vil få et fast tillæg for de skæve arbejdstider. Vi ønsker stillingen besat per 1. januar 2025 og gerne før.  

Ansøgningsfristen er søndag d. 27. oktober, 2024 kl. 12.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 6. november, 2024, og 2. samtale med en case tirsdag d. 12. november, 2024.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Birgitte Degnegaard Teamleder 23286937
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Stillingstype: Fuldtid
Fredensborg Kommune
Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
tlf. +45 72 56 50 00
CVR 29188335
Powered by Emply