Fredensborg Kommunes genoptræning søger fysioterapeut til fast stilling 34-37 timer

Da en af vores fysioterapeuter har søgt nye udfordringer, er der en stilling ledig indenfor geriatri og multisygdom. Har du erfaringer med hjemme- og holdtræning, er det et plus. Stillingen er med opstart 1. juli 2024.

Om jobbet

Den ambulante genoptræning i Fredensborg kommune er organiseret i faglige teams, fordelt på fem matrikler. Du vil blive en del af geriatriteamet der arbejder med geriatriske og multisyge borgere. Du vil få base på Skovgården i Humlebæk. Du vil løbende have samarbejde med terapeuterne på de andre fire baser, samt hjemmeplejen. Opgaverne vil i stort omfang bestå af vurdering og træning af borgere indenfor det geriatriske speciale, efter både serviceloven og sundhedsloven. Flere borgere vil komme direkte fra kommunens døgnrehabiliteringsafdeling.

Som en del af geriatriteamet er der mulighed for at blive en del af demensteamet, der varetager vedligeholdende- og genoptræning af borgere med hukommelsessvækkelse.

Du kommer til at varetage træning på center, og efter borgerens behov også hjemmetræning. På det geriatriske område er vi gået i gang med at arbejde struktureret med vores tilbud, de test vi benytter og står derudover overfor at afprøve Icura som velfærdsteknologisk løsning.

Du vil blive en del af et solidt fagligt fællesskab på 42 fysio- og ergoterapeuter inklusiv to faldforebyggelsesterapeuter, to udviklingsterapeuter, en træningsassistent, en rehabiliteringssygeplejerske, en klinisk diætist og en administrativ medarbejder. Derudover har vi ansat neuropsykolog, logopæd og en hjerneskadekoordinator i afdelingen.

Vi har løbende fysio- og ergoterapeutstuderende, og vægter et sundt læringsmiljø højt, både for studerende og medarbejdere. 

Vi søger en fysioterapeut der:

  • Er autoriseret fysioterapeut og har erfaring eller interesse indenfor det geriatriske speciale.
  • Har en solid klinisk ræsonnering og evner at lave en rød tråd i borgerforløbene.
  • Evner at sætte egne og kollegers kompetencer i spil til gavn for borgernes forløb.
  • Kan arbejde selvstændig og trives i en hverdag med mange bolde i luften.
  • Har en anerkendende kommunikation både med borgere, pårørende og kolleger.
  • Eventuelt har erfaring i arbejdet med hukommelsessvækkede borgere.

Vi tilbyder:

  • At arbejde i en kommune der arbejder ambitiøst med det faglige niveau
  • Fantastiske kolleger med god mulighed for faglig sparring, og stort socialt engagement.
  • God introduktion til opgaverne og omsorgsystemet Nexus.
  • En arbejdsplads i løbende udvikling som ikke er bange for at afprøve nye ting.
  • En teamstruktur der understøtter faglig sparring og udvikling.
  • En arbejdsplads der ser forskellighed som en styrke, og som arbejder med anerkendelse, medinddragelse og vægter åbenhed.

Praktiske forhold:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdstiden. Der gives kørselsgodtgørelse efter høj takst. Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende terapeut og vil arbejde som selvvisiterende indenfor gældende forløbsstandarder.

Hvis du er nysgerrig på stilling eller at se omgivelserne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i den ambulante genoptræning Anders Kaster tlf. 21 45 21 05.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Vi opfordrer til ikke at sætte billede på din ansøgning, da vi arbejder med at minimere bias i ansættelsesprocessen.

Vi skal have din ansøgning senest d. 15. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt sidst i uge 21.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anders Ulrik Kaster Gruppeleder 21452105
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social og Sundhed
Stillingstype: Fuldtid
Fredensborg Kommune
Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
tlf. +45 72 56 50 00
CVR 29188335
Powered by Emply