Ernæringsassistent med "Kærlighed til gryderne"

Børnehusene Fredensborg søger ernæringsassistent på 30-35 timer hurtigst muligt. Arbejdstiden er i tidsrummet fra kl. 7.00-14.30.

Vil du være en del af et team med høj faglighed og med til at gøre en forskel i vores køkken?

Børnehusene Fredensborg er en områdeinstitution med børn i alderen 0-6 år. Alle er en del af en forældrebetalt frokostordning og der kommer DU ind i billedet. Vi varetager den daglige produktion af maden til ca. 450 børn. 

I Børnehusene Fredensborg vægter vi måltiderne højt og gør en stor indsats for, at tilbyde børnene det bedst mulige. Vi har sølvmærke i økologi, vi har fokus på sæsonvarer, danske varer, bæredygtighed og madspild. Vi sætter en stor ære i, at maden så vidt muligt, produceres fra bunden.
Der vil være frihed til at præge eget arbejde. Det giver både arbejdsglæde og ”kærlighed i gryderne…”. fortæller daglig leder af fælleskøkkenet Marianne Bredal.

Vi leder efter dig, som brænder for at lave alsidig, næringsrigtig og indbydende mad, har smil, ser muligheder og har gode ideer til, hvordan vi fortsat kan udvikle vores frokostordning.

Skriv gerne i din ansøgning, hvad følgende giver dig af tanker:

  • At være faglært med sans for detaljer
  • Struktur og overblik
  • Ideer og hvordan de kommer ud og leve
  • At være nysgerrig på verden og faget
  • At være samarbejdsdygtig og positiv
  • At arbejde selvstændigt og sammen med andre
     

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til at tænke nyt og kreativt
  • Kolleger og sparringspartnere
  • Et varieret job
  • Et arbejdsmiljø hvor vi sætter faglighed højt og hvor også humor og tillid er en del af vores hverdag
  • At være en del af Børnehusene Fredensborgs fællesskab

Du er velkommen til at kontakte daglig leder af køkkenet Marianne Bredal på telefon 41 21 81 60 i tidsrummet kl. 13.00-15.00, hvis du har brug for at høre nærmere om stillingen. Hvis du vil vide, hvem Børnehusene Fredensborg er, kan du se mere om os på https://bornehusene-fredensborg.fredensborg.dk/ .

Ansøgningsfristen er torsdag den 2. maj 2024. Vi holder ansættelsessamtale mandag den 6. maj fra kl. 14.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Kost- og ernæringsforbundet.

Hvis ovenstående er noget for dig, så skynd dig at søge stillingen. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marianne Bredal Køkkenleder 41218160
Stillingskategori: Køkken og Rengøring
Stillingstype: Deltid
Fredensborg Kommune
Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
tlf. +45 72 56 50 00
CVR 29188335
Powered by Emply