2 tidsbegrænsede stillinger som ressourcepædagog til specifikke indsatser på Langebjergskolen 30 timer pr. uge

Brænder du for specialpædagogiske indsatser, og er du optaget at skabe deltagelsesmulighed for elever i udsatte positioner, så er det her en unik mulighed for at sætte dit præg på det inkluderende læringsmiljø på Langebjergskolen. 

Vi søger to dygtige og relationskompetente ressourcepædagoger, som kan understøtte enkeltelevers deltagelse, trivsel og læring på Langebjerg - i tæt samarbejde med lærere og/eller pædagoger tilknyttet de konkrete børn.

På Langebjergskolen har vi en vision om at skabe en skole, som vores elever ikke vil hjem fra. Vi er optaget af at skabe læringsfællesskaber, hvor alle børn udvikler sig gennem hele deres skoletid og oplever medbestemmelse og samhørighed. 

Vores værdier – faglighed, trivsel og dannelse – er pejlemærker, der både er synlige i vores hverdag og projektbaserede læringskultur, og bidrager til at give børnene rødder, de kan stå fast med, og vinger til at bære dem ud i livet.

Vores pædagogiske praksis er funderet i en projektbaseret tilgang til læring, hvor vores elever fordyber sig i autentiske problemstillinger med kreativitet og innovation indlejret som kompetencer. 

Dine opgaver vil knytte sig til specifikke specialpædagogiske indsatser og vil bl.a. omhandle co-teaching, holdundervisning, 1:1 undervisning, tæt skole-hjemsamarbejde, udarbejdelse af handleplaner i samarbejde med teamkollegaer samt opfølgning og kvalificering heraf.

Vi forventer at du: 

  • er åben og udadvendt – har humor og godt humør. 
  • er tillidsskabende, anerkendende og positiv. ­ 
  • har høje forventninger, og ser ressourcer i dine medmennesker – store som små. 
  • du er mesterlig i din relationskompetence. 
  • har relevant uddannelse.

Vi vægter, at vores ressourcepædagoger har uddannelse og/eller erfaring indenfor det specialpædagogiske felt og også gerne indenfor skoleområdet, men det er ikke et krav for at ansøge.

Vi tilbyder: 

  • En mangfoldighed af glade og dejlige elever, der ser frem til at møde dig. 
  • Skønne kolleger med et stærkt personligt engagement og høj faglig kompetence. 
  • En verden af aktive og interesserede forældre, og en nærværende og bidragende bestyrelse. 
  • Fantastiske rammer med mange muligheder både ude og inde.

Stillingerne er tidsbegrænsede ansættelser på 30 timer om ugen med tiltrædelse 5. august 2024 frem til 20. december 2024. 

Der kan evt. være mulighed for forlængelse af ansættelsen. 

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Overholt Nielsen på telefon 50915116.

Ansøgningsfrist: Den 27. juni 2024 kl. 8:00

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Birgitte Overholt Nielsen Afdelingsleder +4550915116
Stillingskategori: Undervisning, Børn og Unge
Stillingstype: Deltid
Fredensborg Kommune
Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal
tlf. +45 72 56 50 00
CVR 29188335
Powered by Emply